Hjem » Shopify webshop

SHOPIFY WEBSHOP

Shopify er et hosted shopsystem

En af de store fordele ved Shopify er at det er et hosted system, dvs. Shopify opdaterer den bagvedliggende kode. Du skal derfor ikke tage dig af opdateringer selv. Det gør shopudgifterne til drift forudsigelige og giver dig én ting mindre at tænke på i forbindelse med drift af webshoppen.

Produkterne og administration af shoppen er i centrum

Shopify er i udgangspunktet en webshop, dvs. produkter og administration af shoppen er i centrum i administrationen. Selvom der er sider og mulighed for blogindlæg på shoppen er det ikke i fokus og det er mere sekundære indholdstyper.

Prøv webshoppens administration

De fleste der prøver systemet synes det er overskueligt og intuitivt at bruge og finde rundt i. Shopify tilbyder at man kan prøve en webshop i 14 dage og det er en rigtig god ide at prøve shopsystemet af, inden du lægger dig fast på et system. Du kan også kontakte mig, så kan jeg sætte en demo shop op til dig.

Valg af tema til Shopify

Shopify har et godt udvalg af temaer, både gratis temaer og temaer man skal betale for - themes.shopify.com - prisniveau $140 - 180. Det er som udgangspunkt en god ide at købe et tema, fordi man får mange ekstra features for de penge et godt tema koster.

Når du har oprettet en shop, kan du fra administrationen afprøve temaer, der sælges gennem Shopify. Du kan oprette varer og teste dine egne indstillinger på et tema før du køber det, så du kan se temaet med dit eget indhold.

Udvidelser til Shopify

Shopify har en markedsplads for udvidelser til systemet, shopify app store. Udvidelserne købes for et engangsbeløb eller mere almindeligt for en løbende betaling på f.eks $10 / måned. Få en formnemmelse af udvalget af apps her: apps.shopify.com

Tilpasning af shoppen

Når temaet er valgt og installeret, skal det tilpasses til din webshop. Det er ofte en lang række muligheder for hvordan varerne vises, hvor topmenuen skal være og baggrundsfarver / linkfarver skal se ud mm. Det vil typisk være noget jeg gør for dig, men det er også noget du selv kan eksperimentere med.

Tilpasning af tema

Hvis du har ønsker til shoppen som ligger ud over hvad temaet indeholder, kan jeg foretage de sidste rettelser for dig. Shopifys bagvedliggende kode kan tilpasses ret frit, men det er klart en fordel at vælge et tema der er så tæt på det ønskede udseende som muligt.

Priser

Der er en fast månedlig betaling for webshoppen på $29, dvs. omkring kr. 200, alt efter kursen. Dette beløb dækker vedligeholdelse og opdatering af den bagvedliggende kode på shoppen.
Se en prisoversigt her.

Transaktionsgebyr på salg

Udover det månedlige betaling for webshoppen betaler du et transaktionsgebyr pr. salg. Shopify har sit eget betalingssystem, men hvis du skal modtage betalinger med Dankort eller MobilePay, skal du have en ekstern betalingsløsning som f.eks Quickpay.

Fordele ved Shopify

  • Fast udgift til vedligeholdelse
  • Overskuelig administration
  • Webshoppen er i centrum
  • Godt udvalg af temaer

Ting at være opmærksom på

  • Shoppen kan ikke flyttes fra Shopify

Læs mere om Shopify

Læs mere om Shopify her: www.shopify.dk
Dokumentation og support center: help.shopify.com/da.

Interesseret i at høre mere om Shopify?

Kontakt mig gerne på mail@lonejacobsen.dk eller tlf. 5188 6075, hvis du er interesseret i at høre om en Shopify shop vil være et godt match til din forretning.

For mig var det vigtigt, at overholde nogle deadlines og have hjemmesiden klar på et bestemt tidspunkt. Det blev den uden problemer.

Jeg har fået en hjemmeside, som jeg selv kan håndtere, og som har vist sig at overtage nogle praktiske opgaver fra mig - og så er den også en webshop. Udseendet er jeg også glad for - selvom jeg selv har lagt rammerne for hjemmesiden, har jeg været glad for guidningen/sparringen, der har sparet mig meget tid.

Udviklingen af hjemmesiden var nemmere end forventet, så jeg har henvist Lone Jacobsen, når jeg er blevet spurgt til min nye hjemmeside.

Mette T. Jensen, mettetjensen.com

Shopify Webshop

Hvis du er interesseret i at starte en webshop, er Shopify et godt bud på dit fremtidige shopsystem. Shopify er et hosted shopsytem, dvs. shopify.com vedligeholder den bagvedliggende kode.