Hvad er Markdown?
Markdown er et enkelt formateringssprog, som bruges til at formatere tekst med overskrifter, blockquotes, lister mm. Det bruges blandt andet af softwareudviklere til dokumentation. Dokumenter der har filtypen .md er formateret med Markdown. Selve navnet Markdown er et ordspil på det engelske udtryk Markup, som betyder formateringssprog.
Hvad kan du bruge Markdown til?
Hvis du skriver til en kundesupport på en tjeneste du abonnerer på, via en kontaktformular eller chat, står der nogen gange 'du kan bruge Markdown' eller noget i den stil.
Det kan være svært at gøre en lang kommentar eller supportforespørgsel overskuelig. Hvis Markdown understøttes, kan fed tekst eller kursiv være med til at strukturere teksten, og fremhæve det vigtigste.
Stjernerne skal ligge helt tæt på de ord du ønsker at fremhæve:
Markdown | Resultat |
*Vigtig* tekst | Vigtig tekst |
**Vigtig** tekst | Vigtig tekst |
***Virkelig vigtig*** tekst | Virkelig vigtig tekst |
Se flere eksempler på formatering her:
www.markdownguide.org/basic-syntax/
Markdown er enkelt og ligetil at skrive. Det er let at lære et par eksempler på formatering og bruge dem, hvor det er muligt, i kontaktformularer og chat.