WordPress billeder

WordPress billeder er et kapitel for sig. Du kan som udgangspunkt vælge mellem at have dato-organiserede mapper eller at have alle billeder liggende direkte i samme uploads mappe. Medmindre du skal bruge tidsinddelingen i f.eks en blog, er den løsning ikke specielt relevant. Slå den fra før du begynder at uploade billeder, så du har alle billeder i samme mappe.

Media attachment indholdstypen

Billeder, der uploades til WordPress opretter automatisk en særlig indholdstype: en Media Attachment side.

Som standard betyder det at alle billeder på hjemmesiden kan vises via en side på hjemmesiden. Den side er typisk næsten tom, bortset fra billedet. Det ser kun godt ud hvis dit tema er sat op til at vise billeder.

Medmindre du ønsker denne indholdstype på hjemmesiden til specifikt at vise billeder, er det derfor bedst at redirecte den til billedet. Det kan gøres med Yoast SEO plugin. Search Apperance -> Media -> Redirect attachment URLS to the attachment itself? -> Ja.

Felterne titel, billedtekst, alt tekst, beskrivelse

Media Attachment indholdstypen gør det muligt at knytte tekst til billedet. WordPress giver mulighed for at knytte hele 4 forskellige tekster til billedet:

Titel (title)

Titel er titlen på billedets Media Attachment side. På samme måde som andre indholdstyper har en titel.

Billedtekst (caption)

Billedtekst vises i nogle temaer som billedtekst under eller ved siden af billedet. Det afhænger af temaet om den vises.

Alt tekst (alt text)

Alt teksten er beregnet til at vises hvis billedet ikke loader og den læses desuden op for svagtseende, der bruger tekstbaserede browsere. 'Alt tekst' står for alternativ tekst. I forhold til SEO er det alt teksten, der er interessant - Google læser alt teksten som tekst på siden og den er velegnet til at placere 1-2 keywords i.

Beskrivelse (description)

Denne beskrivelse vises på det enkelte Media Attachment side, hvis temaet er sat op til det. Bruges umiddelbart kun hvis Media Attachments benyttes som indholdstype.

Googles retningslinier for billeder

Google har nogle ret detaljerede anvisninger i forhold til billeder.
Læs dem her